MAI KAAS

Stutteri hesteklewa

MAI KAAS OG HESTEKLEWA WENDY

EM POLEN 2011

I dagene 28-31/7 var vi til EM i military i Jaszkowo, Polen.
Det blev 6 dage før afrejse besluttet at det blev Wendy der kom med, da Midi viste tegn på over anstrengelse.

Jeg var sammen med Benjamin Jørgensen, de eneste 2 military ryttere fra Danmark.
Der var i alt 48 ekvipager til start.

 

Fredag red vi dressur, det gik som vi kunne håbe, et rimelig sikkert program, der gav en score på 64,0 %, omregnet til 54 strafpoint. Vi lå herefter på en 24. plads.

Lørdag red vi terræn. Det var en passende svær bane, hvor vi bl.a. skulle over en bro.
Vi red en sikker runde, hvilket betød en overskridelse af tiden med 60 sec., men fejlfri på springene. Det gav yderligere 24 straf point, og vi rykkede således ned til en 29. plads. Der var 8 der blev diskvalificeret, heriblandt Benjamin, der havde problemer med spring nr. 13.

Der var yderligere 2 der ikke klarede dyrlæge tjekket søndag morgen, således var vi 38 tilbage til springningen. Her gik det desværre væsentlig dårligere end normalt. Vi kom godt i gang, men på spring 4b fejl bedømte vi springet, og fik første nedslag. Der kom desværre 2 nedrivninger mere, og således endte vi med 12 strafpoint i springningen, langt under Wendy's normale standard.

Vi endte altså med 90 strafpoint samlet, og en placering som nr. 33. Jeg havde håbet på en placering i top 20, men er tilfreds med at ha' gennemført stævnet på Wendy, og vi kommer forhåbentlig stærkt igen til EM 2012 i Fontaine Bleu, Frankrig.

 

Kontakt:

Stutteri Hesteklewa  |  Nørregårdsvejen 1 - 3740 Svaneke  |  Tlf.: (+45) 56 49 63 80  |  Mob.: (+45) 61 18 06 01