MAI KAAS

Stutteri hesteklewa

MAI KAAS OG MIDNIGHT AF LERGRAVEN

NORDISK MESTER I MILITARY 2011

I weekenden 8.-10. juli deltog jeg i NM for ponyer i Bernstorffparken.
Jeg havde begge mine ponyer Hesteklewa Wendy og Midnight af Lergraven med til start, men måtte desværre kun deltage med ene i konkurrencen. Det blev af hensyn til hold konkurrencen Midi, da vi blev præsenteret for en udfordrende terrænbane.
Jeg tog dog mod tilbuddet om at starte Wendy udenfor konkurrence.

Fredag red vi alle dressur, og jeg lå herefter på en 6. plads med Wendy, og en 9. plads på Midi.

Lørdag var terrændag, det vi husker alle stævner for, og dette var ingen undtagelse. Frank S. Hansen havde lagt arealer til, og lavet en superflot terrænbane netop til dette stævne. Vi var 15 ponyer fra start, vi var 5 tilbage efter terrænet. Både Midi og Wendy klarede banen, dog med tidsfejl. Det krævende terræn havde nu bragt mig frem på 1. pladsen med Midi der kun fik få tidsfejl. Wendy var lidt langsommere men avancerede til 3. pladsen.

Søndag red jeg først på Midi, men fik 2 nedrivninger + 8 fejl på tid, så jeg troede min placerings muligheder var smuldret. Det viste sig dog hurtigt at springningen var mere udfordrende end først antaget, de 3 andre der var tilbage lavede endnu flere fejl, og 1. pladsen var således hjemme. Wendy sluttede dog med en fejlfri runde i springningen, og ville således ha' været den rigtige vinder af klassen.

 

Vi blev også vindere af hold konkurrencen, foran Sverige.

 

Tak for alle de lykønskninger jeg har modtaget.


Flere billeder fra stævnet på Hestegalleri.dk

 

Kontakt:

Stutteri Hesteklewa  |  Nørregårdsvejen 1 - 3740 Svaneke  |  Tlf.: (+45) 56 49 63 80  |  Mob.: (+45) 61 18 06 01